Nytårsmenu 2024
Pr. person429,00 kr.
Lad din slagter forkæle dig og dine gæster på årets sidste aften med indbydende startere, flotte forretter, smagfulde hovedretter og festlige nytårsdesserter. Vi har kræset for selv den mindste detalje – og som altid er den gode smag det vigtigste.
Vi har gjort alt forarbejdet til din nytårsmenu, så du kan læne dig tilbage, nyde et glas champagne og fejre den særlige aften sammen med familie og venner. Du blot skal lune, anrette og servere de fire forrygende retter for dine gæster.
Rigtig godt nytår!
Starter – Fingerfood
Aftenen starter med fingerfood. I skal have en flot anrettet blinis med laks royal, stenbiderrogn og rødløg, en luftig vaffel med en limecreme og slagterens fantastiske coppa samt en flot skive bresaola i kombination med en rørt smokey-creme. En smagfuld start på en fantastisk aften.
Forret – Ravioli med fyld af kammusling i hvid te velouté med syltet fennikel og dildolie
Med forretten fortsættes den indbydende stil fra starteren. Her præsenteres en Raviloi med fyld af kammusling, der ligger på en bund af bagt og syltet fennikel. Saucen er en hvid te velouté – muslingefond og fløde er smagt til med hvid te. Dildolie og karsespirer giver et flot farvespil til forretten, og så smager de grønne dråber skønt sammen med den lidt sarte sauce.
Hovedret – Rosastegt oksemørbrad samt pork supreme. Dertil kartoffelgratin med emmentaler og rodfrugtepuré, smørstegt persillerod, sprøde rodfrugtechips og madeirasauce.
Når hovedretten kommer på bordet, skal det naturligvis kunne smages, at menuen kommer fra slagteren. Kødet er af bedste kvalitet, og saucen har vi kræset lidt ekstra om. Oksemørbrad er selvskreven nytårsaften og som andet stykke kød præsenteres en Pork supreme – en kugle af svinekæbe med bacon. Dertil serveres en fantastisk madeirasauce, der på magisk vis binder de to kødoplevelser sammen. Hovedretten byder desuden på kartoffelgratin med emmentaler og rodfrugtepuré, smørstegt persillerod og sprøde rodfrugtechips.
Dessert – Gelato a la citrontærte med lemoncurd på kransekagebund – dyppet i hvid chokolade og toppet med passionsganache.
Menuen på årets sidste aften skal afsluttes med en dessert, der sætter et festligt punktum for en pragtfuld menu. Den skal være flot, indbydende og lækker. Denne drøm af en dessert gemmer under den hvide chokolade på en kransekagebund med en uimodståelig is med smag af citrontærte samt en lemoncurd. På toppen en passionsganache og selvfølgelig er desserten flot pyntet.
- Denne vare udgår på hjemmesiden d. 28-12-2024. kl. 10:00
- Kan leveres/afhentes d. 31-12-2024 kl. 10:00 - 12:00
- Du skal mindst købe til 2 personer
På lager